En elegant titel til at tiltrække opmærksomheden? Vil denne liste hjælpe dig med at træffe en beslutning om, hvorvidt du skal etablere en virksomhed i Polen? Vi siger: Bare gør det! - og dette er vores særdeles subjektive liste med fem gode grunde. Måske går det godt, måske gør det ikke, men de fleste af vores kunder får succes. Når alt kommer til alt, drejer det sig altid om penge, så tjek vores polsk-selskab kalkulator under artiklen. Den er gratis.
1. Lav selskabsskat (CIT) på 9% for små virksomheder
Polen er ikke nødvendigvis et skatteparadis, men det tilbyder en pæn række incitamenter for nye virksomheder. Med disse kan Polen let konkurrere med andre populære EU-lande, når det drejer sig om skat. Du får ikke så mange fordele, hvis du er en stor, multinational virksomhed, men der er penge at hente ved at være en lille eller mellemstor forretningsenhed i Polen.
Den generelle indkomstskat for selskaber i Polen er en flad skat på 19% (2021), men hvis selskabets årlige omsætning er under hvad der svarer til 2 millioner euro (omkring 9,1 mio. polske zloty) kan du drage fordel af en lav 9% selskabsskat. Det giver et ordentligt boost til nystartede virksomheder. Endnu bedre for datterselskaber, som beskæftiger sig med produktion eller outsourcing med henblik på at levere produkter og serviceydelser indenfor kapitalgruppen til en pris, som kun i begrænset omfang overstiger omkostningerne.
Ud over den lave skat for små virksomheder, kan din virksomhed også drage fordel af specielle økonomiske zoner i Polen, som er placeret spredt over landet. Forretningsaktiviteter i en af disse zoner giver yderligere skattelettelser og tilskud.
2. En veluddannet befolkning
Virksomheder i Polen nyder også godt af landets veluddannede arbejdsstyrke. Den polske ungdom er globalt på en 10.-plads i den seneste PISA-undersøgelse (2018) og er på 10-pladsen i matematik (nr. 3 blandt europæiske lande efter Estland og Nederland), nr. 12 indenfor naturvidenskab (i Europa er det kun Estland og Finland, der har en bedre position) samt nr. 10 i læseforståelse (efter Estland, Finland & Irland).
Når det drejer sig om personale med højere uddannelse, er Polen et godt sted at starte en virksomhed. I 2012 havde en fjerdedel af den polske befolkning en universitetsgrad (Eurostat 2012). Og tendensen er stigende, eftersom over 45% af befolkningen mellem 30-34 år i 2019 havde en højere uddannelse i sammenligning med 14.4% i 2002.
Størstedelen af de studerende i Polen vælger arbejdsrelevante studier. Ud af 1,23 millioner studerende i 2018, studerede 22% handel, jura eller administration, 17.2% søgte en kandidatgrad i IT eller andre tekniske fakulteter relateret til industri- eller byggesektoren. Det giver en stor fordel for teknologivirksomheder, som outsourcer deres kernevirksomhed til Polen, hvilket falder fint i spænd med de næste 3 årsager til at investere i Polen.
3. Særdeles gode engelskkundskaber
I henhold til EF English Proficiency Index har Polen en 16. plads (nr. 14 i Europa) i deres globale rangliste over engelskkundskaber i forskellige lande. Polen er klassificeret som "særdeles gode engelskkundskaber". Europa er generelt verdensledende indenfor engelskkundskaber (fraregnet lande, hvor engelsk er modersmål), så der er ikke de store overraskelser i Polens placering. Det er værd at understrege, at selv om Polen ligger på en 2. plads i Centraleuropa (lige efter Ungarn), er dette et glimrende resultat, eftersom Central- og Østeuropa generelt har været bagud med engelskkundskaber i forhold til Vesteuropa.
Med mindre ejerne og ledelsen selv taler polsk, er engelsktalende personale en nødvendighed, hvis man ønsker at gøre forretninger i Polen, både indenfor service og fabrikation. Men der er stadig en lang række muligheder for udenlandske arbejdsgivere. Selv om produktionsvirksomheder kan klare sig med et par mellemledere eller formænd, som taler engelsk, mens resten af teamet kun taler polsk, er teknologivirksomheder nødt til at ansætte personale, som behersker engelsk perfekt på professionelt niveau, således at de kan arbejde internationalt. Begge dele er nu om dage relativt enkelt.
Engelsk er ikke nok
- Hvordan man starter en virksomhed på dit lokale sprog
Polen har i flere årtier investeret i højere uddannelse. Når man ydermere tænker på, at den ældre generation har været isoleret fra den omgivende verden under kommunisttiden, og det eneste udenlandske sprog de normalt lærte var russisk, blev de polske unge hurtigt sultne efter at udforske verden og få forbindelse til "Vest", både privat og professionelt. Dette førte til et boom i studier af udenlandske forhold.
Nogle af de mest populære fakulteter på mange polske universiteter er sprogstudierne, som ikke er begrænset til hovedsprogene. For eksempel kan studerende på Poznans Universitet lære 6 forskellige sprog (engelsk, tysk, fransk russisk, spansk og italiensk), uanset hvilket fakultet de studerer på. Universitetet tilbyder samtidigt en bred vifte af dedikerede programmer, som dækker litteratur, historie, kultur og sprog indenfor mere end 40 forskellige sprog, nogle så sjældne (eller eksotiske) som thai, vietnamesisk, koreansk, nederlandsk, hebraisk, arabisk, ungarsk, dansk, norsk, svensk og finsk - bare for at nævne nogle få.
Det har ført til fremkomsten af en helt ny erhvervssektor indenfor BPO og SSC (Business Process Outsourcing og Shared Services Centres), hvor internationale virksomheder ansætter særdeles kompetente kandidater fra sprogfagene til at tage sig af virksomhedens administrative forhold i andre lande. I 2019 var over 120.000 personer beskæftiget indenfor denne sektor, og det antages, at den vil vokse med yderligere 100.000 i de kommende år.
Som følge heraf finder de mere erfarne erhvervsfolk beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder, og er til stor hjælp når det drejer sig om at etablere og drive virksomheder i Polen. Hos Hugin Consulting har vi opbygget vores niche omkring bredere forretningsekspertise kombineret med servicering af vores kunder, ikke kun på engelsk, men også på de skandinaviske sprog, således at vi skaber en synergieffekt mellem polske virksomheder, som virker på de skandinaviske markeder, og skandinaviske virksomheder, som driver forretning i Polen. Selv om engelsk er det universelle sprog i vore dage, er Polen det sted, det er nemmest at tale dit lokale sprog samtidig med at du udfører dine forretninger.
4. En arbejdsstyrke, som det er lettere at betale
Det er nødvendigt at holde omkostningerne nede, hvis man vil drive en konkurrencedygtig virksomhed. Det er en sandhed, som har været under skarp kritik de senere år, særligt når besparelserne er funderet ved personalenedskæringer. På den anden side er en velbetalt og motiveret medarbejder et stort aktiv for virksomheden. Som med mange andre forhold i tilværelsen, er det nødvendigt at finde den rigtige balance, og vi tror, den rigtige balance kan findes i Polen. Helt ærligt - Polen er stadig et billigt land! Men det er ikke for billigt.
I henhold til Eurostat (2019) svinger gennemsnitslønnen for en arbejdstime i EU mellem 43.50 EUR i Danmark til 5.40 EUR i Bulgarien. Med sine omkring 10 EUR indtog Polen en plads som nr. 6 blandt de billigste lande i EU med hensyn til lønomkostninger. Minimumslønnen i Polen i 2021 var omkring 4,3 EUR. Men velkvalificerede specialister i Polen modtager også lønninger, som ligger over EU-gennemsnittet.
For eksempel ligger omkostningerne til en ufaglært produktionsmedarbejder i Polen i 2021 et sted mellem 750 EUR - 1250 EUR for en måneds fuldtidsarbejde, mens en kvalificeret softwareudvikler kan koste mellem 2.600 EUR - 6.500 EUR om måneden. Dette er næsten 9 gange mere end minimumslønnen, selv om det stadig er billigere end en tilsvarende medarbejder i Tyskland eller Sverige.
Det er på den ene side kosteffektivt at ansætte en ufaglært arbejdsstyrke, men på den anden side er det vanskeligt at finde folk, som vil arbejde for minimumslønnen, særligt i de større byer. Selv om gæstearbejdere fra Øst har accepteret at tage de dårligst betalte jobs, anbefaler vi ikke at ansætte til minimumslønnen i Polen. De besparelser man indhenter ved ufaglært arbejdskraft, ses ofte i en forringet effektivitet. Man skal altid være opmærksom på, at billig arbejdskraft ikke nødvendigvis viser sig at være billigere på langt sigt. Automatisering og teknologi kan give en forskel med hensyn til produktionsomkostninger, og logistik spiller også en vigtig rolle, hvilket blev tydeligt under Covid-19 pandemien, hvor mange polske virksomheder modtog bestillinger, som oprindeligt var placeret i Kina.
For både udenlandske investorer og polske virksomheder med aktiviteter i udlandet er det afgørende at forstå sammenhængen mellem teknologi og lønomkostninger: mindre komplicerede produkter, som kræver masser af manuelt arbejde, kan vise sig at være dyrere i Polen end tilsvarende produkter, som forarbejdes og produceres under automatiserede forhold i mere velhavende lande. Ikke desto mindre synes tiden at arbejde til fordel for Polen, når man har en velkvalificeret og uddannet arbejdsstyrke, der bliver involveret, som for eksempel ved ingeniøropgaver - dette synes i mange tilfælde at opveje produktionsomkostningerne. Alt i alt er Polen et godt sted at påbegynde en virksomhed som afbalancerer behovene for manuelt arbejde, automatisering og nye teknologier.
5. Moderne infrastruktur
Et digitalt vidunder
Fastnettelefoner og gammeldags kommunikation? Ikke helt! Polen var en sen starter i 1990'erne, men det viste sig siden at være en fordel. I dag tilbyder Polen adgang til alle de nyeste kommunikationsteknologier, som fungerer både hurtigt og pålideligt. Fjernarbejde, Tingenes internet, ydelser i skyen, Big Data & AI er alle en del af hverdagen indenfor det polske erhvervsliv.
Lad os sammenligne Polen med USA, hvor 90% af alle husholdninger i 2004 aktivt anvendte en fastnettelefon. Med udbredelsen af mobiltelefoni kunne man forvente, at fastnettelefonien ville dø en naturlig død, men i 2020 var det stadig 40% af alle husholdninger i USA, som fortsat anvendte fastnettelefoner. Til sammenligning var det i 2019 kun 9,3% af de polske husholdninger, som anvendte en fastnettelefon.
Mobilteknologien blev introduceret langt hurtigere i Polen end i USA (og Vesteuropa). Og det er ikke kun på grund af landets størrelse, men snarere den tilbagestående teknologi fra kommunisttiden som gennemtvang en hurtigere tilpasning til nyere (trådløs) teknologi. Og selv om tallene i de senere år er udlignet i Europa, er der stadig områder, hvor Polen er førende.
I 2020 havde over 90% af de polske husholdninger adgang til en internetforbindelse via bredbånd, mens det tilsvarende tal for USA var omkring 80%. Polen har en 12. plads i EU og er nummer 1. i Østeuropa med hensyn til adgang til bredbånd og mobildækning (herunder mobil internetdækning) er langt bedre i sammenligning med Vesteuropa.
Det var ikke et problem for polske virksomheder, når medarbejderne skulle arbejde hjemmefra under pandemien. Og de polske finansielle institutioner (som overlevede bankkrisen i 2008 uden så meget som en ridse i lakken) er blandt de hurtigste i verden, til at tilpasse sig til nye teknologier.. Automatiserede dagligvarebutikker uden personale er ikke længere et usædvanligt syn, og kontaktløs betaling blev introduceret langt tidligere end i andre lande. Polen var faktisk blandt de første til at udvikle apps til mobilbetaling, da de polske finansielle institutioner generelt begyndte at acceptere BLIK systemet.
Vejnettet og logistik
Polens størrelse og placering er nogle af landets betydeligste aktiver - selv om det ikke altid har været sådan før i tiden. Fra tidligere tiders slagmark er Polen i dag gået til at være et moderne forretningscentrum. En virksomhed beliggende i Polen kan drage fordel af sin placering centralt i Europa med bred adgang til det europæiske transportnet samt tusindvis af virksomheder, som beskæftiger sig med logistik og transport.
I begyndelsen af det nye årtusind var der blot 275 km tosporede motor- og motortrafikvej i Polen, mens der i 2021 (Juni) eksisterer 4.295 km af denne type veje. Og det er fortsat kun 52% af hele det planlagte netværk.
Polen - Alle transportvirksomheders moder
Polen er blevet kendt for sine allestedsnærværende transportfirmaer. De ses særligt i de omkringliggende lande. De fleste lastbiler på de europæiske veje er registreret i Polen, hvilket bekræftes af statistik: Polske lastbiler har registreret det højeste antal tonkilometer i EU 2020, i særdeleshed på grund af den internationale tredjelandstrafik og cabotage transport. Transportbranchen i Polen har også været blandt de, der klarer sig bedst i EU.
Polske transportvirksomheder er blandt de mest fleksible og de mest konkurrencedygtige i Europa. Det kan derfor ikke overraske, at kapitalstærke skandinaviske virksomheder, så som Freja eller NTG, har etableret egen base i Polen, hvor de har et stort hjemmemarked og ansætter chauffører fra hele Østeuropa.
Det faktum, at Polen er midtpunkt for europæisk fragt og logistik, gør det langt lettere for fabrikkerne i Polen, som kan regne med hurtig levering af råvarer og dele samt hurtig forsendelse af slutprodukterne til kunder og andre anlæg.
De skandinaviske kunder hos Hugin Consulting har oplevet, at det er langt lettere at fremsende varer direkte fra Polen til Vesteuropæiske kunder, end de ville være fra deres hjemlande.
Tjek prisen på at drive en virksomhed i Polen
Hvis du gerne vil se standardomkostningerne ved at drive en virksomhed i Polen indenfor din specifikke forretningstype, og også kalkulere din potentielle fortjeneste ved at starte en virksomhed i Polen, vil du måske have lyst til at prøve vores gratis virksomhedskalkulator her.
Virksomhed i Polen - hurtig gennemgang af fordele & ulemper
Fordele | Ulemper |
|
|
|
|
|
|
|
|
Comments